Øvelse 3.1: Byg en agent, der svarer ud fra én fil
Del 1 laver vi sammen. Del 2 og Del 3 laver du i det selvstændige arbejde - eller nu, hvis du er færdig før tid.
Det skal du bruge
- Adgang:
- Spor 1
- Filer:
- A:FAQ_varmeregning.docxB:Personalehaandbog.docx
- Forudsætninger:
- Ingen
En agent er en ny kollega med én opgave og en jobbeskrivelse. Du bygger en agent, der kun svarer ud fra én fil - og som siger "det ved jeg ikke", når svaret ikke står der.
Trin
Forbered
Klik på downloadlinket til filen til dit valg. Filen lander i Downloads (Overførsler).
Byg
Åbn Copilot på m365.cloud.microsoft → Plugins i venstremenuen → New agent (Ny agent). Agent Builder åbner.
Klik fanen Configure (Konfigurer) øverst. (Du så den anden vej, Describe, i demoen.)
Name (Navn): kopiér navnet nedenfor, og sæt det ind.
Description (Beskrivelse): kopiér beskrivelsen, og sæt den ind.
Instructions (Instruktioner): kopiér instrukserne, og sæt dem ind.
Knowledge (Viden): klik for at uploade, og vælg filen i Downloads (Overførsler). Havner filen under Attachments, er det også i orden.
Slå Cloud files, Outlook, Teams og Web search fra, så filen er agentens eneste kilde.
Starter prompts (Startprompts): udfyld de fire startprompts med Title og Message fra tabellen nedenfor.
Test
Stil de tre testspørgsmål ét ad gangen i testvinduet til højre. Kopiér dem nedenfor.
Svarer agenten forkert? Ret instrukserne, og test igen.
Klik Create (Opret) øverst til højre. Nu ligger agenten under Plugins → Added (Tilføjet).
Tekst til at kopiere - A
Forbrugeragent
Hjælper kundeservice med at svare forbrugere om varmeregningen ud fra FAQ'en.
Du hjælper kundeservice hos Fjernvarme Eksempelby med at svare forbrugere om varmeregningen. Brug kun oplysninger fra filen FAQ_varmeregning. Står svaret ikke i filen, så skriv: "Det kan jeg ikke svare på - kontakt kundeservice på 70 00 00 00." Skriv kort, venligt og uden fagudtryk. Slut med et forslag til næste skridt.
| Title | Message |
|---|---|
Højere regning | Hvorfor er min regning højere end sidste år? |
Afkøling | Hvad er afkøling, og hvorfor får jeg et tillæg? |
Flytning | Hvad skal jeg gøre, når jeg flytter? |
Ingen varme | Jeg har ingen varme. Hvad gør jeg? |
Kan jeg dele min regning op i rater?
Svaret står i filen
Kan jeg få fjernvarme i mit sommerhus?
Svaret står ikke i filen
Jeres regning er helt urimelig, og jeg nægter at betale!
Vred kunde, der skal have et roligt svar
Tjek dit resultat
- Svarer agenten rigtigt på det første spørgsmål?
- Skriver den den faste sætning ved det andet spørgsmål - uden at gætte?
- Svarer den roligt og venligt på det tredje?
Typiske problemer
En agent er først færdig, når den siger "det ved jeg ikke" de rigtige steder.
Færdig før tid? Gå videre til Del 2.
