Opret dit første ChatGPT-projekt
Opret et projekt til kundekommunikation med egen instruktion og et testdokument.
Formål
Du lærer forskellen på personalisering, projektinstruktion og prompt — og hvordan et projekt sparer dig for at gentage dig selv.
Scenarie
Du arbejder løbende med kundekommunikation om planlagt arbejde og driftsforstyrrelser og skriver de samme typer tekster igen og igen.
Din opgave
- Opret et nyt ChatGPT-projekt.
- Giv det navnet "Kundekommunikation".
- Skriv en projektinstruktion på 3–5 linjer: hvem du er, hvem I skriver til, tone, faste krav.
- Tilføj et testdokument til projektet (brug materialet nedenfor).
- Bed ChatGPT bruge dokumentet til en relevant opgave, fx at skrive en kundemail ud fra oplysningerne.
Materiale
Kommunikationsguide – kundekommunikation
Fiktiv kommunikationsguide med retningslinjer for kundekommunikation. Upload dokumentet til dit ChatGPT-projekt og brug det som fast reference.
Prøv selv først
Lav øvelsen i dit eget sprog, før du åbner hjælpen nedenfor. Du lærer mest af selv at formulere prompten — hint og prompt-forslag er kun til, hvis du sidder fast.
Har du brug for hjælp?
Hvis du er hurtigt færdig
Skriv en helt kort prompt (max 10 ord) i projektet, og se om instruktionen alene er nok til at få et brugbart svar.
Reflektér
- Hvad hører i instruktionen, og hvad hører i prompten?
- Hvad skulle du selv rette i svaret?
- Hvilke af dine arbejdsopgaver ville egne sig til et projekt?

