Øvelse 3.2: Byg en agent, der laver noget færdigt
Del 1 laver vi sammen. Del 2 og Del 3 laver du i det selvstændige arbejde - eller nu, hvis du er færdig før tid.
Det skal du bruge
- Adgang:
- Spor 1
- Filer:
- Ingen filer
- Forudsætninger:
- Du har bygget agenten i Del 1.
En agent, der laver noget færdigt, skal kunne klare de svære tilfælde: en mail med et spørgsmål, FAQ'en ikke svarer på, eller stikord, hvor der mangler oplysninger.
Trin
Åbn agenten
Åbn Copilot → Plugins → Added (Tilføjet) → hold musen over din agent → ... → Edit (Rediger) → fanen Configure (Konfigurer).
Giv agenten et ikon
Klik på blyanten ved agentens ikon → Generate (Generér). Kopiér beskrivelsen nedenfor. Virker Generate ikke? Klik Browse (Gennemse).
Vælg model
Model: lad den stå på Auto. Agenten skal både skrive og vurdere, så den må gerne tænke lidt længere, når opgaven kræver det.
Test hårdere
Kopiér den nye test nedenfor, sæt den ind i Try it til højre, og send.
Tjek resultatet med tjeklisten. Notér, hvad der er forkert.
Lad Copilot foreslå forbedringer
Klik Foreslå forbedringer.
Læs forslagene. Tag kun dem med, der passer til agentens opgave. Afvis forslag, der får agenten til at sende noget selv eller bruge andre kilder end filerne.
Kør testen igen. Er resultatet blevet bedre?
Gem
Klik Update (Opdater).
Tekst til at kopiere - A
Et enkelt ikon med en konvolut og en blyant. Flade farver i mørkegrøn og hvid. Ingen tekst.
Skriv et svarudkast til denne mail: Hej. Jeg flytter den 1. december. Hvad skal jeg gøre? Og kan I ikke bare sende regningen til min nye adresse i Aarhus, så jeg slipper for at ringe? Venlig hilsen Peter Holm
Tjek dit resultat
- Svarer udkastet på flytningen ud fra FAQ'en?
- Lover det ikke noget om den nye adresse, som FAQ'en ikke nævner?

